..:: Sommerlejr 2009 ::..
Igen i år tilbyder Klubben Lyngvej sommerlejr for vores fritidsklubbørn. Det foregår i uge 27, altså den første uge i skolernes sommerferie. I år bliver lidt anderledes end tidligere, da vi udover at ha' den gaaaaaamle hytte, vi har benyttet siden 1981, også har booket nabohytten. Det betyder at der gerne skulle være plads til alle der har lyst til at komme med.
Det betyder også at klubben er lukket i uge 27. Det vil sige ikke som sådan LUKKET, men hvis du har brug for et sted at være i den uge, så er Sommerlejr 2009 vores tilbud til dig. Den alm. Klub er lukket!
Ønsker du at komme med, skal du komme ned i klubben, onsdag den 15 april, efter kl. 18.30 og få en tilmeldingsseddel. Den skal du aflevere så hurtigt som overhovedet muligt. Det vil faktisk måske være en go' ide at ta' dine forældre under armen, og få dem til at skrive under på sedlen med det samme. På den måde får de også en mulighed for at besøge os....... Vi ser dem jo så sjældent. ;o)
Prisen for Sommerlejr 2009 er 600,- kr. Se DET er billigt!!!!! For ikke nok med at du får mandag til fredag sammen med verdens absolut sødeste medarbejdere, og alle dine venner, så dækker prisen også ALLE entreer, 3 måltider om dagen, og en masse fede, sjove, og spænende aktiviteter.
Der er tilmeldingsfrist frem til og med onsdag den 29 april. Betaling SKAL ske ved tilmelding.